Travlhed er ikke success, det er stressende! – Louise Bennetzen
5 tips til at være gladere i hverdagen

Travlhed er ikke success, det er stressende!

Her den anden dag hørte jeg et virkelig godt podcast fra Terese Asks podcast-serie “Busigirl”. Det var så inspirerende, at jeg simpelthen er nødt til at skrive et indlæg om det. For nøj, hvor kan jeg relatere til det!

Podcastet handlede om det, at have travlt, eller nærmere sagt at føle, at man skal have travlt hele tiden. Og at mange forbinder travlhed med success.

Hvad er det vi har så travlt med?

Jeg er selv 21 og jeg kender godt presset. Så mange mål og ambitioner, der skal nås. Gerne hurtigst muligt. Og det er helt sikkert en tendens, at vi unge mennesker har meget travlt. Jeg er som sagt også selv skyldig i det. Jeg synes nemlig, jeg skal nå alting lige nu. Og jeg presser altid et hav af ting ind i min hverdag, selvom der ikke er nok timer på døgnet til at nå det.

Når jeg går i gang med noget, er jeg dårlig til at holde pauser og slappe lidt af. Ligesom jeg altid tilføjer noget til min to-do liste, hvis jeg bliver færdig før tid. Så jeg er overhovedet ikke bedre end alle mulige andre.

Tidligere i dag forsøgte jeg for eksempel at lave en kaffedate med en veninde. Og vi skulle igennem 4 datoer for at finde en dato, hvor vi begge to kunne. Til om to uger! Er jeg den eneste, der synes det er vildt? For hvad tager en kaffedate, 3 timer? Er det virkelig så svært at finde 3 timer? Og hvad er det egentligt vi har så travlt med? Vi er jo unge!

Jeg er 21, jeg har ingen dyr, ingen børn. Jeg har faktisk kun mig selv – og min kæreste, men han kan jo ligesom godt klare sig selv. Jeg har kun ansvaret for mig selv. Så hvis ikke jeg ikke har tid nu, får jeg aldrig tid. Og hvis jeg ikke tager mig tid nu, kommer jeg heller aldrig til det.

Hvad vil du huske om dit liv?

Og det var derfor det podcast virkelig ramte mig. For det er jo rigtigt. Jeg forbinder selv travlhed med success. Hellere være stresset end doven. Og jeg stræber også efter at lave noget hele tiden. Men det burde bare ikke være et mål i sig selv at have travlt.

Som sagt er jeg kun 21. Jeg har massere af tid til at nå mine mål. Så fra i dag af, vil jeg gøre en ekstra indsats for at slappe lidt af. Og mærke efter, hvad jeg har lyst til at gøre. Ikke hvad jeg føler, at jeg bør gøre. Og det synes jeg også du skulle prøve at tænke lidt over. Verden falder jo ikke sammen, fordi nogle ting bliver gjort i morgen. Så længe man bare når det, man skal. Det er jo ikke meningen, at vi skal have travlt hele tiden!

Når jeg en dag bliver gammel, vil jeg ikke sige “jeg havde et travlt liv”. Jeg vil sige “jeg havde et godt liv”. Uanset hvor kliché det er, så burde det jo faktisk være ens guide igennem livet.

Hvis du ikke har hørt podcastet kan du høre det her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 tips til at være gladere i hverdagen