Det der med at stresse selvom man har fri

Det er sjovt, nu har jeg haft ferie i næsten en måned, og det er faktisk først her den sidste uges tid, at jeg har kunne slappe af. Det er ikke fordi, jeg har haft en masse, jeg har skullet. Faktisk det omvendte. Det er jo trods alt ferie.

Men det er lidt ligesom om, min hjerne ikke har kunne forstå, at jeg havde fri. At jeg bare kunne slappe af.

Efter en rimelig brutal eksamensperiode følte jeg mig nemlig helt rastløs. Jeg følte simpelthen ikke, at jeg kunne tillade mig at slappe af. Ja, faktisk fik jeg helt dårlig samvittighed, når jeg lavede ingenting. For der var jo være en masse ting, jeg skulle nå. Eller det var min hjerne i hvert fald overbevist om. Men i realiteten, var der jo ikke særlig meget, jeg skulle.

På en måde var jeg blevet så vant til at have travlt, at jeg slet ikke kunne forstå, at jeg ikke havde travlt længere.

Og det er jo egentlig ikke super smart, vel? At efter man har haft meget travlt, hvor man virkelig har brug for at slappe af, så kan man ikke finde roen til netop det. Sådan har jeg i hvert fald haft det. Jeg har i flere uger efter den sidste eksamen haft følelsen af, at der var en masse jeg skulle nå og følt mig rastløs. Selvom jeg har haft fri. Så på en måde kan man sige, at jeg har haft en lille smule stress oppe i mit hoved uden grund.

Nu er der heldigvis gået nogle uger, hvor jeg har fået sat min hjerne en lille smule ned i gear. Og den rastløse følelse er forsvundet mere og mere. Så nu slapper jeg faktisk af.

Men det tog sgu’ lang tid at slippe rastløsheden!

Er jeg den eneste, der får det på den her måde efter at have haft virkelig travlt?