5 tips til at være gladere i hverdagen – Louise Bennetzen
6 forårsjakker til under 400 kroner

5 tips til at være gladere i hverdagen

Vi vil allesammen gerne være glade. Selvom det nogle gange kan det være svært, kan du heldigvis gøre små ting i din hverdag, for at blive gladere. Du kan simpelthen lære dig selv, at være glad. Og hvis det ikke er nok, kan du gøre nogle meget konkrete ting, for at blive glad i de øjeblikke, hvor det hele er noget lort. Jeg har samlet fem af de ting, jeg selv gør, for at være gladere i hverdagen. Eller for at blive glad, hvis jeg er lidt trist.

Billede af en kvinde, der er glad.

1. Vær taknemlig for dit liv

Hvis noget går galt, eller det bare generelt er en rigtig lortedag, så prøv at husk på alle de gode ting, du har i dit liv. Det kan være nemt, at have ondt af sig selv over små ting, som at man fik en dårlig karakter, eller ens yndlings jeans er gået i stykker. Men hvad med alle de andre ting, der fungerer i dit liv?

Når jeg er ked af noget, prøver jeg altid at tænke på alle de ting jeg er taknemlig over: Min familie, min kæreste, mine venner, min lejlighed og så videre. Og lige pludselig er det ret tydeligt, at det er meget små ting, der går mig på.

2. Find et hemmeligt våben

Når man bliver ked af det, kan det være godt, at have noget, man ved kan gøre en glad. Et såkaldt hemmeligt våben. Det kan være en serie, en sang eller måske bare at snakke med en bestemt person.

Jeg kan komme med et eksempel. For mig virker det altid at høre “Breathin” med Ariana Grande. Det får mig altid til at slappe af, og lade være med at tænke på det, der gør mig ked af det.

3. Gør små ting for dig selv

Det er ofte små ting i hverdagen, der gør en forskel. Så und dig selv dem, også i hverdagen. Måske er det at spise den pose chips, du har lyst til, selvom det er mandag.

En ting jeg selv elsker at gøre er at købe blomster. Selv blomster til 20 kroner fra Netto gør altså lige min dag det bedre. Så find de små ting, der gør dig glad.

4. Slap af

Man kan nemt komme til at føle, at man burde lave noget hele tiden. Der er så meget man gerne vil nå, og ens liv skulle meget gerne være i orden hele tiden. Men nogle gange har man også bare brug for at lave ingenting. Der sker nok ikke noget ved, at du ikke lige får læst den ene gang. Eller at du først vasker tøj i morgen. Og det er virkelig noget, der kan gøre en forskel hvis du føler dig stresset.

For er du ikke stresset, er der en større chance for, at du er glad.

5. Find tre gode ting hver aften

Lidt i tråd med punkt 1, er det her et virkelig godt tip, hvis du i en periode er helt nede i kulkælderen. Tippet er at skrive 3 ting ned om dagen som gjorde dig glad. Til at starte med, kan det godt være svært, men jeg lover dig, at det bliver nemmere.

Ved at skrive tingene ned, kommer du i tanke om de gode ting, der er sket i løbet af dagen, og det gør dig automatisk i bedre humør. Samtidigt kan du også bladre tilbage og læse alle de gode ting, der er sket for dig, når der er gået et par uger.

Det behøver ikke være store ting. Små ting som et smil eller en hjælpende hånd er nok.

Har du lyst til flere tips? Så læs 5 små ting du kan gøre for at elske mere.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 forårsjakker til under 400 kroner