This Week #5 – Louise Bennetzen
Giveaway: Vind den smukkeste ruskindstaske

This Week #5

Hej piger, så er det blevet mandag igen, og det betyder endnu et indlæg af “This Week”.

Mine planer:

  • På fredag skal jeg til London sammen med Mark, og jeg glæder mig helt vildt. Vi har med vilje ikke planlagt noget, fordi vi kom til at planlægge for meget, sidst vi var der. Så jeg glæder mig faktisk til at bruge tiden, lige præcist som vi har lyst. Jeg skal helt sikkert shoppe, og ellers skal vi bare udforske byen og spise god mad.
  • I morgen skal Mark og jeg på “dobbeltdate” med Marks tidligere roommate og hans kæreste. Kæresten er vegetar, så det tog os noget tid, at finde en restaurant, der så lækker ud. Valget endte på Manfreds. Jeg har aldrig været det før, men menuen ser lækker ud.
  • Derudover er det en meget stille og rolig uge, jeg har foran mig. Jeg skal selvfølgelig læse og arbejde, men sådan er studielivet jo.

Mine tanker:

  • Jeg tænker stadig over udveksling, for man skal til at melde sig til sprogtest og så videre for at kunne ansøge om at komme af sted. Jeg tog en sprogtest, for at søge ind på CBS (da jeg ikke havde engelsk A på gymnasiet), så jeg håber meget, at jeg kan genbruge den. På den måde slipper jeg både for at skulle betale 1700 ud af mit SU-budget, og jeg slipper for at skulle stresse over det.
  • Derudover er jeg også begyndt at tænke lidt over kandidater. Jeg synes, det er ret vildt, at man allerede skal begynde at tænke over sådan nogle ting, men så på den anden side, er det jo noget der skal planlægges i forhold til valgfag og så videre. Jeg ved stadig ikke hvilken kandidat jeg gerne vil have, men jeg begynder at få en ide om det.

Hvad skal I lave i den kommende uge?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giveaway: Vind den smukkeste ruskindstaske