This week #2 – Louise Bennetzen
Skal vi være ligeglade med alle andre end os selv?

This week #2

Hej piger, så er det blevet mandag igen. Er det bare mig, eller går tiden ikke sindsygt hurtigt? Vi er allerede kommet til This Week #2! Men det er nok lidt spild at diskutere, hvor hurtigt tiden går. Især hvis man synes, den går hurtigt. Så lad mig i stedet opdatere jer på min kommende uge.

Mine planer:

  • Catche up med en helt masse veninder. Fordi jeg har været på ferie i Frankrig og været i Jylland for at arbejde, har jeg ikke set mine veninder i lang tid. Det skal der gøres noget ved, nu hvor jeg er tilbage i København.
  • Få ryddet op i mit skab. Det er ganske simpelt, der er ikke mere plads i mit skab, så det må jeg hellere få gjort noget ved.
  • Forhåbentligt i IKEA, så jeg kan udrydde tomheden i vores stue. Vi har jo ikke lige en bil, så vi må lige se, hvordan vi fikser det. IKEA med offentlig transport er i hvert fald ret meget op ad bakke.
  • Forberede mig på studiestart. Selvom jeg ikke starter på et nyt studie, så er der stadig nogle ting, jeg skal have styr på. For eksempel bøger, og så skal jeg selvfølgelig også have læst lidt til forelæsningerne.
  • Til en galla sammen med min lillesøster, med Miss Danmark, da hun har kvalificeret sig til finalen. Så der skal jeg jeg altså have fat i den lange kjole og stiletterne. Jeg er ret spændt på, hvad det indebærer.

Hvad jeg tænker over:

  • Jeg har stadig indretning på hjernen, så mine tanker og google søgninger kredser ret meget om det for tiden.
  • Hvordan jeg kan undgå at være ligeså stresset som sidste semester. Jeg er sådan en type, der gerne vil have de ting jeg skal færdig, før jeg laver alt muligt andet. Men på universitetet er der bare så meget, som man “skal”, at man aldrig rigtig når andre ting, med mindre man virkelig kun prioriterer de vigtigste ting. Så det skal jeg blive bedre til.

Hvad skal I lave den her uge? Og hvad optager jeres tanker for tiden? Lad mig endelig høre om det i kommentarerne!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal vi være ligeglade med alle andre end os selv?