Min Kalender til Modeugen – Louise Bennetzen
5 Trends fra Modeugen

Min Kalender til Modeugen

Hej bloggen! Nu har jeg lavet et par indlæg omkring hvilke styles og trends, der kommer næste sommer. Og så tænkte jeg, at det kunne være lidt sjovt at vise jer, hvad jeg egentlig lavede til modeuge. Jeg synes i hvert fald tit, at der bliver slynget en helt masse navne og forkortelser rundt, uden man rigtig ved, hvad det er eller betyder. Så derfor vil jeg også forklare ganske kort om de forskellige brands.

Tirsdag

Klokken 15 – Scandinavian Academy of Fashion Design: Skolen er en af Danmarks designskoler og var tidligere kendt som Margrethe-Skolen. Her vises afgangselevernes kreationer. Inden det var jeg faktisk også til Designskolen Koldings show, men jeg fik desværre ikke taget nogle billeder.

Klokken 17 – Designers’ Nest: En talentkonkurrence, der hylder dygtige designelever i de seks bedste designskoler i Norden.

Onsdag

Klokken 10 – MUF10: Et streetwear brand der startede med, at Reza Etamadi lavede tøj til sine venner i ghettoen. Men nu er det altså blevet løftet fra ghettoen til high fashion. I år havde brandet også et vigtigt politisk budskab: Nemlig at vi skal være bedre til at omfavne hinandens forskelligheder.

Klokken 11 – Messen på CIFF: Efter MUF10 showet tog jeg sammen med to af mine blogger veninder med ind på messen. I kan læse meget mere om det her. Som en del af messen havde nogle af brandsene stablet et show på benene, og det er det I kan se på billedet ovenover.

Klokken 13 – HÆRVÆRK & Future of Fashion: HÆRVÆRK er et herretøjsmærke med en masse kant. Og det er sikkert også derfor, at Future of Fashion showet blev holdt lige efter. Future of Fashion er et show for afgangseleverne fra Designskolen Kolding og KAKD. Og vi ved jo alle sammen godt, at de nyudklækkede designere har lidt mere kendt, end de garvede.

Klokken 18 – Han Kjøbenhavn: Brandet har altid et meget alternativt setup og i år var ingen undtagelse. Det startede som et herrebrand, men med sidste års sommerkollektioner rykkede de også ind på markedet for kvinder. Stilen er stadig street, med massere af kant.

Torsdag

Klokken 10 – Munthe: Jeg må nok indrømme, at det her var det show, jeg glædede mig mest til. Munthe er kendt for sine flagrende og feminine silhuetter, men brandet er langt fra kun det. I år havde folkene bag for eksempel valgt at introducere slangeprint. Læs mere om det her.

Klokken 12 – HALO: Er et samarbejde mellem det internationale sportsbrand Newline og Rasmus Storm & Markit Singh. Det var også ret tydeligt fra kollektionen, at tøjet var ment til sporty kunder.

Klokken 16 – Heliot Emil: Trods sin unge alder, brandet blev etableret i 2016, stormer de to brødre bag frem. Og det er der god grund til. Deres streetstyle bliver nemlig efterspurgt af kendte rappere og prominente butikker, og der var nok også derfor, at showet var fyldt til randen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 Trends fra Modeugen