Det er jeg taknemlig for – Louise Bennetzen
Nytårsoutfittet

Det er jeg taknemlig for

Man siger jo, at julen er hjerternes fest. Det er et ordsprog, jeg er meget enig i. Til trods for det, så kan julen godt forvandle sig til et gaveræs, og blive en smule materialistisk. Selvom, jeg selv elsker at få gaver og så videre, så synes jeg, at det er vigtigt at anerkende de gode ting I ens liv. Derfor har jeg lavet en liste over de ting, jeg er allermest taknemlig over.

Jeg er taknemlig over:

  • At have en familie, der elsker mig.
  • At have en kæreste, der altid hjælper mig.
  • At have muligheden for at tage en uddannelse, som kan give mig de muligheder jeg gerne vil have i fremtiden.
  • At have venner, der altid støtter mig.
  • At have et hjem, jeg elsker at være i.
  • At have en krop, der fungerer, selvom jeg ikke altid tænker lige pænt om den.
  • At have min blog, hvor jeg kan være kreativ på min egen måde.

 

Det virker måske lidt intetsigende med så brede formuleringer, men jeg tror egentlig bare jeg gerne ville sige det her: Nogle gange virker alting til at gå alt. Det hele er faktisk bare noget lort. Sådanne dage har jeg i hvert fald. Men når det sker, prøver jeg at huske, at sådan er det faktisk ikke. For selvom man måske får en dårlig karakter, man kvajer sig på arbejde eller kommer op og skændes med kæresten, betyder det ikke, at tingene går galt. Faktisk går det meste rigtigt. Ellers ville jeg i hvert fald ikke kunne leve det liv, jeg har. Jeg tror ikke det skader nogen, at være lidt ekstra taknemlig. Det skader i hvert fald overhovedet ikke mig selv.

Hvad er du taknemlig over?

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsoutfittet