10 tips til at få billigt tøj til at se dyrt ud – Louise Bennetzen
Må man godt være skuffet over et 7-tal?

10 tips til at få billigt tøj til at se dyrt ud

De fleste af os vil gerne have pænt tøj og se lækre ud. Men desværre er det ikke os alle sammen, der har budgettet til de dyre mærker, og det er slet ikke nødvendigt. Ved du, hvad du går efter, kan du sagtens få et eksklusivt look uden at bruge en formue. Her deler jeg 10 tips med dig, som jeg selv bruger, for at få billigt tøj til at se dyrt ud.

Billede af billigt tøj.

Tip 1: Køb kvalitet 

En lækker lædertaske kan sagtens være i super kvalitet uden et dyrt navn. Det samme gælder en silkeskjorte eller andre kvalitets materialer. Så tjek det lille mærke i tøjet, inden du køber det for at se, om du køber noget af høj kvalitet.

Tip 2: Stryg dit tøj

En dyr t-shirt kan komme til at se billig ud, hvis den har krøller over det hele. Omvendt kan en billig t-shirt fra H&M komme til at se super lækker ud, hvis du stryger eller steamer den.

Tip 3: Vælg neutrale farver

Neutrale farver ser ofte mere stilfulde ud, især sort og hvid. Men hvis du er mere til farver, så kan klare farver som kongeblå, rubinrød eller klare pasteller også se super ekslusive ud.

Tip 4: Monokrome outfits 

De er super stilfulde og opgraderer hurtigt dit look. Derudover gør det også din silhuet længere.

Tip 5: Få dit tøj tilpasset

Langt det meste tøj vi køber kommer i standard størrelser. Men det kan også betyde at bukser for eksempel gaber i taljen eller er for lange. Mange får kun skræddersyet dyrt tøj, men det er en fejl. Tøj der sidder perfekt, ser bare bedre ud og kommer automatisk til at se mere eksklusivt ud – også billigt tøj.

Tip 6: Gå kun i tøj, der ser helt nyt ud

Har dine busker fået en plet, der ikke kan gå af? Eller er der gået en tråd i din sweater? Prøv at få det fikset, og ellers giv det væk. Hvis du vil have et dyrt og eksklusivt look duer det ikke, at dit tøj ser slidt ud.

Tip 7: Simpelt er bedre

Hvis der er massere af detaljer på tøjet, kan det nemmere komme til at se billigt ud. Et eksempel kunne være billige perler eller falske sten. Så gå i stedet efter mere simple styles.

Tip 8: Shiny materialer

Det her tip skal ikke overdrives, men kan ophøje et look, hvis det gøres rigtigt. Et godt eksempel er den hvide skjorte. I stedet for at vælge en helt simpel skjorte så vælg en med et silke- eller perlemorslook. Det ser altså bare lidt mere eksklusivt ud. Et andet eksempel er sorte jeans. I stedet for at vælge denim, så køb et par med en svag lakeret overflade, så det får et læderlook.

Tip 9: Undgå ripped tøj

Det er altså bare nemmere at opnå et eksklusivt look med stilfulde og klassiske items. Så hvis du vil have billigt tøj til at se dyrt ud, undgå alt med huller, og items der er ripped.

Tip 10: Accessorize med dyre mærker 

Hvis pengene er til det så investér i et par designersko eller en designertaske. Det får du noget mere brug ud af end designertøj. En lækker klassisk taske går til alle outfits og får automatisk dit outfit til at se dyrere ud.

Find mig på Instagram her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Må man godt være skuffet over et 7-tal?