Ny skin care rutine mod akne – Louise Bennetzen
Mine julegaver

Ny skin care rutine mod akne

Billede af produkter mod akne.

[Reklame: Produkterne er modtaget i gave] Her på det sidste har jeg ændret min skin care rutine. Jeg har ikke skrevet så meget om beauty her på bloggen, men jeg kan virkelig se en forbedring af min hud. Så jeg tænkte jeg ville dele min nye rutine med jer.

Jeg har længe været ramt af akne. Selvom det heldigvis ikke er så slemt, så har jeg stadig haft problemer med, at min hud er rød. Men siden jeg har prøvet Australian Bodycares linje mod akne, har jeg virkelig set en kæmpe forskel. Jeg har to rutiner: Min rutine i/efter badet og min rutine, når jeg ikke går i bad.

Rutine i badet

  1. Først bruger jeg Australian Bodycares face wash, mens jeg er i bad. Jeg har meget sart hud, så min hud bliver rød af for meget vand. Derfor bruger jeg kun face wash i badet. Det betyder også, at jeg ikke får vand ud over hele håndvasken. Jeg putter sæben på hænderne, vasker ansigtet med små runde bevægelser og skyller til sidst af.
  2. Når jeg er kommet ud af bruseren bruger jeg deres face tonic. Jeg putter lidt på en vatrondel og påfører det i ansigtet med den.
  3. Når det er tørret ind/dampet af, så bruger jeg deres ansigtscreme. Det skal lige siges, at den her creme er virkelig god under makeup også. Så nogle gange bruger jeg den også om morgenen, inden jeg lægger makeup.

Aftenrutine

  1. Hvis jeg ikke skal i bad bruger jeg Avène Cleanance Micellar Water i stedet for sæbe, da min hud som sagt er meget sart. Jeg har brugt det i årevis, og det er perfekt til mig. Da jeg normalt ikke bruger særligt meget make up, bruger jeg det også som makeup fjerner. Jeg putter det på en vatrondel og påfører det ligesom med tonic vandet. Bagefter tager jeg en ren vatrondel og tørrer det af. På den måde kommer alt snavset af min hud.
  2. Herefter bruger jeg den samme face tonic som tidligere nævnt.
  3. Og slutter af med med den ansigtscreme, som jeg også har nævnt tidligere.
  4. Hvis jeg har en særligt irriterende bums, bruger jeg en spot stick som hjælper med at gøre bumsen mindre til næste morgen.

Alle produkterne fra Australian Bodycare er specielt egnet mod akne. Jeg fik dem egentlig uden nogle som helst forpligtelser om at dele dem med jer. Men jeg har ærligt talt aldrig set så gode resultater på min hud, at jeg gerne vil give tippet til jer. Så hvis I har lyst til at prøve dem, kan I købe hele sættet til 400 kroner her. I kan selvfølgelig også købe tingene hver for sig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine julegaver