Skal vi være ligeglade med alle andre end os selv? – Louise Bennetzen
Tilbage i København

Skal vi være ligeglade med alle andre end os selv?

[Sponsoreret: T-shirten er modtaget som gave] Hvis I følger mig på Instagram, har I sikkert allerede set det her billede. T-shirten er Vero Modas modsvar til den jakke, Melania Trump havde på, da hun besøgte indvandrelejre for børn ved den mexicanske grænse. I kan måske godt huske det, men der stod “I really don’t care, do you?” på ryggen af jakken. Nok ikke det mest heldige signal at sende, når det kommer til børn, der sidder i en lejr uden sine forældre. Og jeg synes faktisk den debat, det affødte har to meget vigtige ting, man skal forholde sig til:

1. Er mode bare tøj, eller skal det have en betydning? 

Som jeg også skrev til billedet på Instagram, så synes jeg, at mode er mere end bare tøj. Det viser hvem vi er, og hvad vi står for. Det kan være politisk, men oftest er det langt fra politisk motiveret, når vi tager tøj på. Det er det i hvert fald ikke for mig. Det viser mere min kreativitet og hvem jeg er. Når det så er sagt, synes jeg, at man skal være bevidst om, hvilket signal ens tøj sender. Det er jo netop derfor det for eksempel hedder en “statement t-shirt”.

2. Skal vi være ligeglade med alle andre end os selv? 

Det her er nok det vigtigste spørgsmål. I en verden hvor listen af ting vi skal forholde os til hober sig op, er det lidt som om vi forholder os mindre og mindre til hinanden.Vi går ofte rundt i vores egen verden, helt forsvundne ned i en skærm. Og det er lidt som om, det får os til at miste vores empati overfor hinanden. Derudover bliver vi igen og igen udsat for hårde billeder både i film og i nyhederne. Og det får os nok også til at synes, at dem der har det svært er meget langt væk. Ja, måske endda i en helt anden virkelighed. Men det er de ikke. For mig handler det her ikke kun om indvandrer, det handler om at hjælpe hinanden, uanset hvem og hvad det handler om. At vise, at vi altså ikke er ligeglade, for det er langt de fleste jo ikke.

Det er det, jeg synes der er så fint ved den her t-shirt. Nemlig at den blander de to, ved at bruge mode som en måde at vise, at man ikke er ligeglad. Næste skridt er så, at man handler ud fra det. Det har jeg tænkt mig. Hvad med dig?

Do you care?

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage i København