5 Gode Sommer Podcast til Kvinder – Louise Bennetzen
Sådan finder du din drømme uddannelse

5 Gode Sommer Podcast til Kvinder

podcast til kvinder

Hej bloggen! Jeg er pt på ferie (nærmere bestemt på vej ned til vores sommerhus i Sydfrankring), og det betyder selvfølgelig, at jeg har downloadet mine yndlings podcast, så jeg kan lytte til dem på den lange tur i bilen. Mens jeg downloadede dem, kom jeg til at tænke, at det kunne være en god ide, at dele hvilke podcasts jeg lytter til. Jeg har nemlig en del gode podcast til kvinder (mænd er også velkomne til at lytte med), som jeg synes er vildt inspirerende, og som jeg gerne vil dele med jer skønne læsere.

Great Women of Business

Det her er et podcast, jeg faldt over på grund af, at Sandra Willer delte et billede af det på hendes Instagram story. Det er to kvinder, meget passende, Vanessa Richardson og Molly Brandenburg der står bag podcastet. Hver tirsdag fortæller de om inspirerende kvinder igennem tiden, der har fået stor succes med deres egen forretning. Podcastet fortæller ikke kun historien om de seje kvinder, den deler også historien ind i deres forretningsprincipper, som Vanessa og Molly opsummerer til sidst i hvert podcast. På den måde kan man selv bruge principperne i sit eget liv. Og det er altså store navne de tager fat på, blandt andet Coco Chanel og Julia Child. Lille side note: Podcastet er på engelsk.

Style Your Mind

Life coach og bedst sælgende forfatter Cara Alwill, er værten bag det der podcast. Hvis jeg skal opsummere det kort, vil jeg sige, at podcastet er for dig, der gerne vil være den bedst mulige version af dig selv. Cara tager mange forskellige emner op, men det kan for eksempel være hvordan man følger sin passion eller lærer at tiltrække de ting, man gerne vil opnå. Jeg elsker at lytte med, da jeg synes Cara er vildt inspirerende og bare udstråler girl power. Podcastet er også på engelsk.

One Part

One Part er endnu et godt podcast til kvinder, hvor værten er Jessica Murnane. Jessica er forfatter og står bag den veganske bevægelse “One Part Plant”. Hver uge interviewer hun inspirerende og succesfulde personer, og stiller dem alle mulige spørgsmål – også de svære. Igennem interviewsene kan man få nogle tips til at opnå succes, eller hvordan man tackler forskellige emner. Det kunne for eksempel være, hvad man kan gøre ved (over)forbrug og stress over de sociale medier. Ligesom de to tidligere er podcastet på engelsk. Der er lige lidt bonus info. Jessica har en helt særlig grund til at være veganer, og du kan læse hendes historie  her.

Busigirl

Lidt samme koncept som ved One Part, her er det bare danske Terese Ask, som er medstifter af PR bureauet Impression PR, der er vært. I podcastet interviewer Terese danske kvinder fra medie-, mode, livsstils og skønhedsbranchen. Det er både bloggere, makeup artister eller sangerinder, og de fleste af dem er også store på de sociale medier, som er et gennemgående tema i podcastene. Jeg kan virkelig godt lide at høre podcastet, fordi det er danske kvinder, der er i centrum. Jeg synes bare det er vildt inspirerende at høre succeshistorierne fra vores lille land – og ikke kun fra udlandet. Som I nok har regnet ud, så er det her et dansk podcast.

Mads & Monopolet

Listen ville jo ikke komplet uden Mads og hans skønne monopol. Det er nok det podcast jeg har lyttet allermest til og jeg elsker det. Som så mange jo gør. Hvis ikke I kender det, så handler det om Mads Steffensen (værten), som hver uge får besøg af 3 kendte danskere, og sammen prøver de at løse danskernes dilemmaer. Og jeg elsker det! Endnu en gang giver det lidt sig selv, men det her er også et dansk podcast.

Jeg håber I kan bruge det her som inspiration til gode podcast til kvinder. Mads & Monopolet er vist ikke så kønsspecifik, men de fire andre er mest målrettet kvinder selvom mænd, selvfølgelig også kan lytte med, hvis de vil.

Jeg håber I har en skøn dag!

4 kommentarer

  • Tak for nogle rigtig fede anmeldelser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Modern Girl

      Det var da så lidt, jeg er glad for, at du kunne bruge dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu kommer dummespørgsmålet. Hvor finder man podcasts, og hvordan bruger man dem? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Modern Girl

      Det er ikke et dumt spørgsmål. Hvis du har en Iphone skal du gå ind på appen “Podcasts”, den skulle meget gerne ligge på telefonen automatisk. Inde på appen søger du bare på det podcast du vil høre, og så kan du lytte til det, ligesom man kan lytte til en sang på Spotify 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan finder du din drømme uddannelse