Jeg sparede 4400 kroner på min Gucci taske – Louise Bennetzen
This Week #1

Jeg sparede 4400 kroner på min Gucci taske

Billede af en Gucci Ophidia taske

Hej piger, hvis I har fulgt med på bloggen i noget tid ved I, at jeg er fortaler for genbrug, især når det kommer til designer varer. Jeg ville gerne kunne sige, at det skyldes miljøet, men det er nu mere af økonomiske grunde. Jeg lavede tidligere et indlæg om, hvordan man køber brugte designer tasker, det kan I læse her. Men jeg ville lige vise jer, at det altså godt kan betale sig, at bruge tiden (for det kan godt tage lang tid at finde ens drømmetaske brugt).

Jeg har I noget tid gået og sukket efter Gucci’s Ophidia Mini Bag. Tasken koster bare lige 6.400 kroner i butikkerne. Av. Så jeg gik i gang med at lede efter alternativer, da jeg vidste, at tasken er en ny udgave af deres gamle Ophidia modeller. Til sidst fandt jeg den her, og kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg så prisen. Hvorfor var den så billig? Jo altså, pigen der solgte den, havde selv købt den brugt, men havde ægthedsbeviset fra Vestiaire Collective (meget vigtigt). Så jeg købte altså tasken. Til 1.900 kroner!

Et godt tip:

Så her er et godt tip, hvis I er ude efter en billig designertaske. Led efter gamle modeller, som er vintage. Jeg synes Gucci (obviously), men også Dior og Fendi, har nogle virkelig fede vintage tasker med pæne print. Ellers er Louis Vuitton også altid en klassiker. Det er bare lidt dyrere. Og husk for guds skyld at være sikker på, at tasken er ægte, inden du køber den. Nogle gange er det for godt til at være sandt, jeg var bare heldig, så brug jeres kritiske sans. I kan læse mine tips til, hvad I skal huske, når I køber brugte designer tasker her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

This Week #1