Hvor har jeg været? – Louise Bennetzen
Det her skal vi have på, hvis du spørger Bitte Kai Rand

Hvor har jeg været?

im-back-2

Hej venner, hvor er det længe siden. Jeg ved godt, at jeg ikke har skrevet noget på bloggen længe og det er simpelthen fordi jeg er startet på studie i København. Da jeg før boede i en lille bitte by, har det også betydet at jeg er flyttet. Så jeg bor lige nu i et lejet værelse i Hellerup.

Ja, der er sket en helt masse spændende og som blogger burde jeg nok have skrevet løs, nu hvor der er sket så meget. Jeg har det bare sådan, at når der sker så mange store ting, så fokuserer jeg så meget på det, at bloggen desværre er kommet lidt i baggrunden.

Som I måske kan huske fra det her indlæg, så er jeg startet på Interkulturel Markedskommunikation på CBS. Jeg er helt vild med det og på en eller anden mirakuløs måde, har jeg ramt lige noget for mig. Men det har også betydet, at der har været en masse nye ting, som jeg har skullet lære, og det tager meget tid og mange kræfter at starte et nyt sted og få et helt nyt netværk, især når man samtidig flytter. Jeg er så heldig, at folk er vildt søde og jeg har allerede fået flere gode veninder på mit studie. Men mine bedste veninder fra derhjemme er spredt udover alle vinde og udover få veninder fra Venstres Ungdom, har jeg intet “gammelt” netværk, på nær min kæreste, som heldigvis også er flyttet til København.

Jeg ved ikke, om I kender det, men når man forsømmer noget for længe, så prøver man lidt at undgå det. Sådan havde jeg det også med bloggen, fordi jeg havde så dårlig samvittighed, men jeg savner det simpelthen for meget. Så jeg er tilbage. Jeg er landet sikkert på mine fødder i København og glæder mig til at fortælle jer mere om det. Jeg håber I stadig vil læse med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det her skal vi have på, hvis du spørger Bitte Kai Rand