Sådan Køber Du Brugte Designer Tasker – Louise Bennetzen
Plisseret nederdel til halv pris

Sådan Køber Du Brugte Designer Tasker

brugte designer tasker

Drømmer du om din helt egen Chanel, Louis Vuitton eller Gucci taske men synes du, at det er lidt for mange penge at lægge for noget, der skal hænge over din arm? Så skal du måske overveje brugte designer tasker. Ja, at købe brugt kan kræve mere tid, men til gengæld kan man spare en masse penge. Og faktisk tager det ikke så lang tid, hvis man ved, hvor man skal kigge. Personligt, har jeg ikke selv noget imod at købe brugte designer tasker. Ja, faktisk er de fleste af mine dyre tasker brugte. Så her er min guide til, hvordan du nemmeste kan købe brugte designer tasker. Enjoy!

1. Privat

Det første sted man kan finde brugte designer tasker er hos privatpersoner. Det kan enten være på loppemarkeder eller online. Jeg bruger selv Trendsales, som jo egentlig er et online loppemarked. Jeg har også været forbi Tradono markederne, hvor jeg også ved, at man kan være heldig. Men jeg har aldrig selv købt noget der.

Da jeg ikke er den største specialist i at genkende falske tasker har jeg to regler, når jeg køber brugt sådanne steder. For det første køber jeg aldrig en taske uden at have set den. Man ved aldrig hvor god stand tasken er i, hvis ikke man har set den selv. For nej, et billede er ikke altid nok. For det andet vil jeg ikke købe noget uden en kvittering eller et serienummer jeg kan slå op. Hos flere luxury brands kan man slå serienummeret op på deres hjemmeside og se, hvem der har købt tasken. På den måde ved man, at tasken faktisk er ægte.

2. Second hand shops

Det næste sted man kan kigge er luxury second hand shops, både fysiske butikker og online. Især i de større byer er der mange små vintage butikker med virkelig gode designer items. Ellers kan man altid kigge efter det, når man er på ferie.

Som noget forholdsvist nyt er The Vintage Bar, som er en dansk online luxury second hand shop, med et tilhørende showroom. De har altså ikke en fysisk butik, men hvis man er interesseret i en taske, kan man skrive til dem og så kan man komme ind i og se den. Hvis ikke kan man købe den online og returnere den.

Her betyder mine regler ikke så meget, da der er returret og samt at de garanterer 100% ægthed.

Der er helt sikkert flere online shops der sælger brugte designer tasker, men det er bare den her jeg kender bedst. Mange af de fysiske butikker har også en hjemmeside eller en Instagram profil, hvor de lægger tingene op, som de får dem ind.

Gode luxury second hand shops

  1. Lula 2ndhand Luxury : Antonigade 9, 1106 København K
  2. Kom:mode : Graven 27, 8000 Århus C
  3. Magnolias Luksus 2ndhand : Købmagergade 5, 1150 København K
  4. I Blame Lulu : Rosenvængets Allé 8 st. th., 2100 Кøbenhavn Ø
  5. Vintage Market : Strandvejen 90, 2900 Hellerup
  6. Trois Pommes Vintage : Strandvejen 110, 2900 Hellerup

3. Hybrid

Det sidste sted jeg vil nævne er lidt en hybrid mellem de to foregående, nemlig Vestiaire. Siden fungerer lidt ligesom Trendsales. Man køber altså tingene fra en privat eller professionel sælger, og man kan skrive sammen med sælger og forhandle om prisen. Men der er lige et ekstra trin. For inden tasken kommer hjem til dig, bliver ægtheden tjekket af Vestiaires specialister.

Returretten er forskellig afhængig, om du køber af en privat eller professionel sælger. Hvis det er en privat sælger har du ingen returret, men kan selvfølgelig selv sælge taske inde på siden igen. Hvis det er en professionel sælger, har du 14 dages returret.

Gode steder at købe brugte designer tasker online

  1. Trendsales
  2. The Vintage Bar
  3. Vestiaire

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plisseret nederdel til halv pris